Telefontid medicin og tidsbestilling 8-13 alle ugens dage.
Tlf. 7536 7511
Her kan du læse nyheder og informationer, der kun vedrører lægerne Freitag, Nørgaard & Tørnæs.
For al øvrig information henvises til den fælles hjemmeside for lægerne.
En personlig hilsen – og et svært farvel
Kære patienter
Den 1. november 2026 stopper jeg som praktiserende læge her i lægehuset på Jacob Gades Allé i Vejen.
Det er en beslutning, der er forbundet med mange følelser, og som har været utrolig svær at nå frem til. Efter mere end 12 fantastiske år er det nu tid til at sige farvel til en hverdag, der har betydet mere for mig, end ord egentlig kan beskrive.
Gennem årene har jeg haft det privilegium at lære rigtig mange af jer patienter godt at kende. Det har været en stor glæde at få lov til at følge jer og jeres familier gennem livet – i både de svære og de lykkelige stunder. De mange møder, samtaler og personlige historier har sat spor i mig, og jeg tager utallige gode minder med mig. Tak, fordi I har vist mig tillid og ladet mig være en del af jeres liv.
For to år siden blev mit liv vendt på hovedet, da jeg fik en hjernerystelse. Jeg har siden kæmpet for at finde tilbage til den hverdag og det arbejdsliv, jeg kendte og holdt så meget af. Jeg har længe håbet, at jeg ville kunne vende tilbage til mit tidligere niveau, men jeg må nu erkende, at jeg ikke kommer til at kunne arbejde, som jeg gjorde før. Derfor er jeg nødt til at søge nye veje, selvom det bestemt ikke er det, jeg havde ønsket mig.
Det er svært at give slip på noget, man holder så meget af. Jeg kommer til at savne hverdagen i lægehuset, mine fantastiske kolleger og personalet – og ikke mindst alle jer patienter, som jeg gennem årene har fået en særlig relation til. Det er med et tungt hjerte, at jeg tager afsked.
Jeg har endnu ikke solgt min andel af klinikken, men jeg skal selvfølgelig nok melde ud, så snart der er fundet en passende afløser, og der er mere at fortælle om fremtiden.
Jeg siger farvel til mit arbejdsliv i lægehuset med stor taknemmelighed, men også med en sorg over at skulle give slip på noget, der har været en så stor del af mig og mit liv.
De varmeste hilsner
Sofie Freitag
Trioén er fraværende på nedenstående datoer
Annemette Tørnæs Ferie/fridage
Ferie Uge 42
Kursus 16 + 17 November
Tina Nørgaard Ferie/fridage
Kursus 24 + 25 November
E-Konsultation i weekenden
Lægerne Freitag, Nørgaard & Tørnæs lukker for E-Konsultation i weekenden og på andre fridage, og det er derfor ikke muligt at skrive til dem i det tidsrum.